Jeg tabte mig 14 kg på 10-12 uger.

Sygdom i Familien – hold nu kæft et år vi har haft!

Der er mange som spørger, hvordan Dan har det nu, efter sit lange sygdoms forløb.
“Fandt I nogensinde ud af hvad han fejlede?” og “Er han blevet rask?”
Så jeg tænkte, at det var på tide at lave en Vol 2. af forløbet- du kan læse vol 1. her: http://charlotterachlin.dk/2017/09/sygdom-i-familien/

547003_10151884756029866_901946217_nFor at gøre historien lidt kortere, kan jeg fortælle, at Dan har været til alle slags læger det sidste år!
Han begyndte at hoste og blive snottet ( læs meget snottet) i slut april sidste år. Energiniveauet var lavt og han følte hele tiden, at han gik rundt med en smule feber.
Først troede man han havde lungebetændelse, og fik antibiotika for det. Det hjalp ikke. Så fik han endnu en kur, som var en lidt hårde kur, men det hjalp heller ikke.

Han har fået tjekket lungefunktion, infektionstal, været nede og få taget 100 blodprøver, blevet testet for alle slags allergier incl skimmelsvamp samt EKG.
Han blev testet for borellia, har haft et kamera nede i maven, og hans skjoldbruskkirtel tal blev testet. Ingen svar- andet at alt var ok.
Hans lungefunktion var nede,  men det var jo naturligt, da han hostede hele tiden. Han blev testet for KOL og kold lungebetændelse. Der var intet.

Han var konstant hos øre,næse og hals speciallæge, som prikkede hul på hans trommehinde, så han kunne høre igen. Hans bihuler blev testet og der fandt man en smule betændelse. Han har været på 3 forskellige kure med antibiotika for at få betændelsen væk.

Dan besøgte også 3 forskellige kinesiske læger, som alle gav ham akupunktur, men det hjalp heller ikke.
Vi er så heldige, at vores ven Lea er læge og hun skrev henvisninger til alle de forskellige test, da hun godt kunne se, hvor fustrerede vi var ved at blive. Samt hun sendte alle mulige snotprøver ind til test for at se, om der var betændelse i.
For ikke nok med han var syg, så var det jo en sygdom, som ikke rigtig kunne ses ved feber m.m, så mange af vores omgivelser kunne ikke rigtig forstå, hvor dårligt han havde det. (Jeg kunne jo heller ikke i starten se det).

Frederikssund hospital sendte ham til lunge og infektions afdelingen og her fandt de, at han har fået astma.
Ikke at det havde noget at gøre med alt det snot han havde, men det kunne forklare hans hoste. Så derfor tog han troligt hver morgen sin astma spray.
Han fik astma piller og binyrebarkhormoner for at blive sygdommen fri. Hosten blev lidt mindre, men det hjalp ikke rigtigt.

etableretEfter at gå rundt i ca 7-8 mnd, begyndte han at få det lidt bedre. Vi var på ferie og langsomt kom hans energi niveau op. Fra at være 24-25 % kom det op til 45-50 %.
Vi var kun væk en uge, men det startede med at stige. Det betyder meget for ens dagligdag, bare at få lidt mere energi.

Da vi kom hjem, fandt vi ud af at han havde betændelse igen, men denne gang lå det bagerst i kilebenshulen ( ved næsen). Så han fik endnu engang antibiotika. Dan som aldrig har været syg eller spist piller, har nu prøvet alle former for antibiotika..
Det hjalp en smule, men snottet er der stadigvæk- dog ikke i de samme mængder.

Så svaret til jeres søde spørgsmål, er Nej- vi fandt ikke rigtig ud af hvad han fejlede / fejler, men ja han har det bedre.
Snottet er der stadigvæk, men i mindre mængder og han tager stadigvæk sin astmaspray.

Dan gik igennem en periode sidste år, hvor han var meget stresset. Altså seriøst stresset og jeg tænker, at det har været med til at sætte gang i denne sygdom.
Han har aldrig været meget hos lægen og havde en klar hospitals fobi. Han hadede at komme på hospitaler, men har været tvunget til at komme der rigtig meget, gennem dette forløb.

Skal man sige noget godt, om det sidste år- kan det være at jeg er glad for hans fobi nu er væk – da han jo sprang sin sene som løber over knæet og skulle opereres. Det forløb ganske stille og roligt, netop fordi hans fobi var væk og hans møde med de Nordsjællandske hospitaler kun har været gode og effektive.
At han så er ved at blive sindsyg over ikke at kunne bevæge sig og være total afhængig af andre, er en helt anden historie.

Har du eller en du kender, prøvet at være syg og ikke rigtig kunne finde ud af hvad du fejler? Fortæl gerne din historie, jeg vil gerne læse den.

Kys Charlotte

1 kommentar

  • Randi

    Dejligt at høre en positiv historie om bonusfamilier. Mine forældre blev skilt da jeg var 7 og min bror 13. 3 år efter fandt min far sammen med en ny kvinde. Det var meget anderledes men og så meget dejligt at komme på weekend hos min far. hun havde en stor familie der boede i nærheden som også tog mig ind. Jeg vidst e godt hvem min “rigtige ” mor var men toves kærlighed glemmer jeg aldrig. Jeg tror det gik godt fordi min bror og jeg var socialt kompetente børn, der var vant til at være meget sammen med andre.Desuden har mine forældre opdraget min bror og mig til ikke at være misundelige på hinanden. “Man kan ikke opdrage børn ens, for alle børn er forskellige”, som min far har sagt.Jeg har aldrig tænkt over om min far gav Toves søn noget, når jeg ikke var på besøg, som jeg gik glip af.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg tabte mig 14 kg på 10-12 uger.