Reformer træning - ( & Vind 3 timers reformertræning)

Elsker du dine bonusbørn?

Elsker du dine bonus børn?” er jeg ofte blevet spurgt om.
“Åh ja” svarer jeg og så er modsvaret ofte ” jamen det skal du sige- elsker du dem sådan rigtigt?”
Når jeg får et modsvar som det,  så forstår jeg godt hvad der menes… kan man elske børn, som har andre forældre end en selv og lige så meget som ens egne unger?

Så derfor har jeg besluttet mig at lave dette blogindlæg om og til dem!

drengeneJeg kendte Dan fra da jeg var 15, men “talte” først rigtig med ham, da jeg var 27. Vi mødtes til en klubs åbning og talte sammen. Jeg var der med en ven og ville faktisk ikke have en kæreste, men gav Dan mit tlf. ( I kan læse om mødet her)
Dagen efter ringede han og vi talte sammen flere timer. Han fortalte, at han var far til 2 små drenge, samt han og moderen var gået fra hinanden ca. 6 mnd før.
Jeg kommer selv fra et skilsmisse hjem, hvor der var nye familier og halv og stedsøskende, så det skræmte mig ikke.

Efter kort tid mødte jeg Kaspar ( 6 år) og Hector ( ca. 2 år). Ved første møde havde jeg giga tømmermænd og da Kaspar ser mig, udbrød han ” jeg kan meget bedre lide hende den anden”.
Det syntes jeg var så sjovt, at jeg vidste, at ham kunne jeg altså godt lide. Hector var en lille dreng, som bare ville være sammen med hans far og hvis hjerte brød sammen, hver gang Dan skulle aflevere ham i børnehaven.
I starten af vores forhold, var det som i mange skilsmisser, vi havde ungerne hver anden weekend og kunne være forældre der, mens den modsatte weekend, der kunne vi feste og være åndsvage.

Efter 1 år sammen købte vi hus i Holte og det var en selvfølge, at vi skulle have nok plads til, at Kaspar og Hector kunne have venner med hjem og nok plads til alt det de ville.
På dette tidspunkt, kunne Kaspar bedre lide mig end “hende den anden” ;-), som det viste sig, at han kun havde set 1-2 gange…

Da ungernes mor skulle have en videreuddannelse, og måtte rejse lidt væk for det, betød det at vi havde drengene meget mere, end blot hver anden weekend.
Det passede os godt, for nu var vi jo også en lille familie, når vi var sammen.
Ungerne boede hos os on and off og da Max kom, var det super vigtigt for os, at ungerne ikke betagtede hinanden som halvsøskende, men som søskende. Og det lykkes! Den dag idag, hører vi aldrig at ungerne omtaler hinanden som andet end min søster eller min bror <3 .

ungerneVi flyttede til Rungsted, da Pippi kom til verden og de store drenge startede i skole i Rungsted. Så nu havde vi 2 teens, 1 lille dreng og en baby. Hvilket var perfekt! For nu var vi alle sammen.
Da de store var færdige fra skolen, flyttede de hver især ind til byen. Kaspar skulle på Gym i Ørestaden og min gode ven (ham der var med, da jeg mødte Dan), havde en ledig lejlighed, og den kunne Kaspar leje. Et par år efter blev Hector færdig med 9 klasse og flyttede ind med sin mor, da han skulle på kokkeskole i KBH.

Det var giga underligt, at de 2 ikke var her hver dag. I mange år, frygtede jeg det værste i weekenden, når de gik i byen og stod op tidligt, blot for at sikre at der ikke var sket dem noget. For selvom de ikke er ” mine” biologisk, så er de også ” mine” unger!!!!
Jeg ved at de har en anden mor, men jeg elsker dem og vil passe på dem. Kan man andet, når de har været del af mit hjem og hjerte i så mange år?

De er nogle skønne drenge, de er godt opdraget og jeg er så heldig at de ringer, når de har brug for hjælp eller blot for at snakke.
Jeg savner dem, når familien er samlet og den ene ikke kan. Vi var i Blokhus i påsken og Hector skulle arbejde, så han var ikke med. Og bedst som vi sidder sammen Max, Pippi, Kaspar, Dan og jeg – savnede jeg bare Hector så meget. Jeg har det bedst, når hele flokken er sammen(  lidt ala en hyrdehund – for sådan har vores hund det også).

Så som svar!!! Ja man kan godt elske sine bonusbørn rigtig meget. Det gør jeg og er glad for de altid vil være del af mit liv.
Når jeg bliver spurgt, hvor mange børn vi har, svarer jeg 4. Jeg ved jo godt at jeg kun har 2, men de 2 andre er altså også lidt ” mine”. I hvertilfælde hvis I spørger mit hjerte!

Har du bonusbørn?

 

Kys Charlotte

1 kommentar

  • Anja

    Har ikke selv bonusbarn/børn men har til gengæld verdens bedste mand som jeg mødte for ca 12 år siden. Dengang var min datter 9 år og min søn 2 1/2 år. Sidstnævnte meget morsyg og skilsmissebarn. Hans far og jeg var gået fra hinanden knap 15 mdr forinden. Genert lille dreng men som hurtigt blev mere end almindelig glad for mors nye kæreste. Som årene er gået har jeg som mor været enormt rørt, når jeg har set hvad en mand har gjort for de børn som ikke er hans egne. Taget barn syg dage, spontane fridage og bare været den ekstra far – på ALLE mulige måder. Holdt taler til sønnens konfirmation, til datteren da hun fyldte 18 år. Været med dem i tykt og tyndt – også når jeg var forhindret pga arbejde.
    Og havde jeg haft bonusbørn havde jeg gjort præcist det samme 🙂 har naturligvis holdt fast i manden gennem årene…hvem smider guld på gaden ?
    Charlotte, dit indlæg var skønt at læse og har inspireret mig til at overraske manden med bl.a endnu et ‘tak’ for alt han har gjort gennem årene og for at være ‘HAM’ som har rørt mig til tårer med hans gode hjerte

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Reformer træning - ( & Vind 3 timers reformertræning)